Faciliteter

Moderne international standard og græsk charme

Strand

Camping Sikia tilbyder en børnevenlig strand, som kun ganske langsomt bliver dybere, samtidig er der mulighed for at dykke, fiske og snorkle i begge sider af stranden.

Restaurant/Taverna

Taverna Sikia ligger helt ned til stranden og rummer både restaurant og en strandbar. Restauranten serverer både lokale og internationale retter, mens strandbaren har både kaffe, sodavand, øl og drinks.

Supermarked og gaveshop

I supermarkedet kan du købe et bredt udvalg af dagligvarer og gå på opdagelse i et spændende udvalg af lokale specialiteter. Her finder du også gaven til at tage med hjem og et udvalg af strandlegetøj.

Gratis Wi-Fi

WiFi dækker det meste af campingpladsen og er gratis.

Sportsplads

Ved indgangen til campingpladsen finder du en asfalteret sportsplads hvor der er mulighed for f.eks. at spille baskeball, mini fodbold og volleyball. Bolde m.v. kan gratis lånes i receptionen.

Vaskemaskiner

Vaskemaskiner findes i den store badeafdeling. Vaskemønter kan købes i supermarkedet.

Faciliteter for mennesker med nedsat mobilitet

Camping Sikia ligger på en bakke, men er tilgængelig for gangbesværede.

Boks

Boks til værdisager kan lejes i receptionen.

Barbecue

Der findes grillsteder flere steder på pladsen.

Hvad si´r vores gæster

Anmeldelser
Hanne Molbo Damm

Camping Sikia er en lille, familiedrevet, hyggelig oase med en fantastisk, og helt igennem autentisk græsk atmosfære. Den lille, hyggelige taverna ligger helt ned til strandkanten, som ligger kun få hundrede meter fra telte og lejligheder.

Man føler sig helt tryg ved at lade de små børn løbe frit omkring og lege, da der ikke er biler og det er let for dem at finde rundt. For teenagerne er der altid mange andre unge at være sammen med, og vi har også altid oplevet at møde mange hyggelige voksne.

Hanne Molbo Damm

Marianne      Dollerup

Livet bliver så enkelt og overskueligt. Stedet er ikke stort, men rummer alt hvad du skal bruge og er smukt og gedigent bygget op af en græsk familie, som du dagligt møder på Sikia. Man finder hurtigt ind i et feriesystem som handler om at spise, bade, læse, hvile og nyde dagens sidste sol på den lille yndige strand foran tavernaen. Pelion består af små yndige byer, bjerge og vidder som er helt urimelige smukke. Er der brug for mere fart kan det sagtens lade sig gøre. Det overlader jeg trygt til mine unger.

Tiden går i stå, når jeg nærmer mig Camping Sikia

Marianne Dollerup

Maurice Oget

If you want to spend wonderful holidays in a beautiful country near the beach, you must go in a paradise wich is Sikia Camping Hotel in Greece (Pelion). We always spend our holidays in Sikia for more than 20 years and we hope to continue a long time.

Maurice Oget