Hvem er vi?

Vi er tidligere rejseledere hos et professionelt rejebureau og tabte vores hjerte til Pelion den første gang vi var der. Vi har fungeret som rejseledere i de sidste 12 år, men arbejder i dag alene med dette projekt af interesse. Vi bruger alle ferier på at lære området og grækerne i området endnu bedre at kende, og vi vil elske at dele vores viden med dig eller jer!

Mød Michael og Gitte

Michael
Gitte

Glem alt!

Pelion er noget helt andet.

Glem alt, hvad du forestiller dig Grækenland skal se ud som. Farverne på Pelion er grønt , blåt og gråt og rødt. Med grønne skovklædte bjerg skråninger med små gemte landsbyer med huse bygget af grå granitsten fra de lokale granitbrud og med gråt skifertag eller den mere moderne version, rødt tegltag. Med masser af fersk vand i form af bække og kilder overalt i den nordlige del af Pelion forbliver den grøn, selv i den varme sommer. Her er dybe kløfter og stejle bjerge, med skisportsstedet i ca. 1500 meters højde. Pelion tilbyder hele paletten. Små landsbyer i bjergene der lever sit eget liv, svømme en tur i det fantastiske hav, spise fantastisk lokal mad. Pelion giver dig en ideel mulighed for at dyrke, mountain bike, vandre ture ( både på egen hånd og kortere guidede turer) dykning med flaske og meget mere.

Kort historie

Lige siden antikken har der været beboelse på Pelion. Myter og historiske fakta blander sig og give en fantastisk stemning. Pelion var hjemstedet for kentauerne, halv menneske og halv hest. Det var herfra Jason sejlede ud på sin færd efter det gyldne skind i sit magiske skib Argos. Det var også her den første kendte skønheds konkurrence, hvor prinsen af Troja skulle vælge den smukkeste kvinde, fandt sted. Han valgte Afrodite frem for gudinderne Hera og Athena og dermed startede krigen om den ”skønne Helene af Troja.

I den byzantinske periode fra år 1000 e.f.t. blev der bygget mange kloster og disse kloster blev fundamentet for mange af landsbyerne på Pelion.

Den Ottomanske besættelse fra 1423 gav nye muligheder for Pelion. Byer som Lechonia og Argalasti havde f.eks. særlig status. Besættelsesmagten gav særlige privilegier til 24 landbyer på Pelion. Pelion var og er et frugtbart område og der var en stor silkeindustri på halvøen. Den er væk nu og i stedet er der en stor frugt og grønsags produktion.

Den moderne tid starter efter befrielsen fra det Ottomanske styre. Kystbyerne på Pelion begyndte at udvikle sig.

pelion

Sikia

Pladsen, som er en gammel olivenlund, ligger helt ud til Pagasitikos bugten, hvilket gør stranden velegnet til mindre børn, da vanddybden kun stiger langsomt.

På pladsen er der både teltpladser, rigtig lækre Studios/ferielejligheder til 2,3 eller 4 personer samt hyggelige hotelværelser i forbindelse med campingpladsens Taverna. Her finder du også et velassorteret supermarked samt både restaurant og strandbar. Pladsen er ejet af familien Pandeli, hvoraf de 2 søstre, Sofia og Irini, arvede pladsen efter deres far. I dag hjælper hele familien til og du møder både Sofias og Irinis mænd samt deres børn, som vil gøre alt for at give deres gæster en god ferieoplevelse.

Hver fredag er der levende musik på tavernaen og det er ikke ualmindeligt, at gæsterne danser med til de græske rytmer, hvor ingen er forpligtede ud over deres evner.

Camping Sikia opnåede helt fortjent at vinde prisen som Grækenlands bedste campingplads i 2010.
Siden er pladsen kun blevet endnu bedre

Hvad gæsterne sir

Anmeldelser
Hanne Molbo Damm

”Vidunderligt” er det første ord, der falder mig ind, når jeg tænker på Camping Sikia på Pilion-halvøen i Grækenland.

Vi har været på Camping Sikia 5-6 gange med tre børn, og det har absolut været nogle af de bedste sommerferier, vi har haft.

I love it!!

Hanne Molbo Damm

Maiken Poulsen

Gitte og Michael, vores guider, har været utrolig hjælpsomme, guidende og hyggelige. Vi har været udfordret flere gange med bl.a. en gangbesværet svigerinde, og også her trådte Gitte og Michael til med en service langt ud over det sædvanlige.

Maiken Poulsen

Maurice Oget

If you want to spend wonderful holidays in a beautiful country near the beach, you must go in a paradise wich is Sikia Camping Hotel in Greece (Pelion). We always spend our holidays in Sikia for more than 20 years and we hope to continue a long time.

Maurice Oget