Oplev hyggelig græsk stemning, mad og drikke på Campingpladsen i samvær med guiderne Gitte og Michael.

Oplev en dagstur over til den anden side, hvor det Ægæiske Hav ruller for fødderne af Mont Pelion. Her er muligheder for at besøge smukke kirker, store platantræer og en fantastisk strand.

Oplev Pelion fra søsiden på et charmerende skib, med mulighed for at besøge nogle af halvøens spændende seværdigheder.

Meteora og Delphi er kun et par timers kørsel fra Pelion. Meteora er de fantastiske klippeformationer, hvor der på toppene på fantastisk vis er placeret klostre. Delfi er det historiske site som udover et fantastisk museum, tilbyder at besøge Oraklet fra Delfi.

Volos – den store by i regionen. Ca 20 minutter i bus fra Camping Pladsen finder du den moderne havnebyd Volos. Byen har en dramatisk historie og var bl.a udgangspunkt for Jasons rejser ud i verden. På Havnefronten i Volos kan du se en rekonstruktion af hans skib; Argos.

Oplev de mest bedårende og spektakulære landsbyer på siderne af Mont Pelion med udsigt over enten Pagasitikos Golfen eller Det Ægæiske Hav. En bjergtagende udsigt i konstant forandring.

Opdag Pelions kulturelle identitet på de mange spændende museer i området.

En helt særlig oplevelse er turen med Det Lille Tog som kører fra Ano Lechonia til Milies.