Barbecue

Oplev en hyggelig aften i samvær med Camping Sikias øvrige danske gæster. Michael og Gitte tænder op i grillen og over et glas kølig rød- eller hvidvin (eller en sodavand) forbereder vi Græsk Salat, Pommes Frites, Tzatziki og steger souvlakier over de varme gløder. Ud på aftenen tænder vi stearinlys og lader ungerne lege, mens vi nyder mere af den lokale vin. Aftenen foregår oppe blandt teltene, så ungerne bare kan tørne ind, hvis de bliver trætte.