Rejsen Derned

Der findes mange flyafgange til fastlandet i Grækenland.
I højsæsonen flyves der fra København til Thessaloniki direkte en gang om ugen, typisk mandag (andre af afgangene er med mellemlanding i Athen).

Til Athen er der flere direkte afgange.

Gå ind på Momondo eller Skyscanner og søg på afgange fra København, Billund, Hamborg eller andre byer, evt. med kun et stop på vejen og se, hvad de foreslår af flybilletter til en rimelig pris.

Du kan også søge direkte på flyselskabernes hjemmesider f.eks. SAS, Norwegian eller Air Berlin

I er selvfølgelig altid velkomne til at kontakte os her, så giver vi jer tips til jeres søgen eller guider vi jer igennem.

Herunder kan du læse hvordan I kommer videre fra de forskellige lufthavne i Grækenland:

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

ATHENS INTERNATIONAL AIRPORT "ATH" (ATH)

Efter ankomst til Athen lufthavn, kører lufthavnsbussen X93 udenfor dør 5 i ankomsthallen. Billetterne købes i et skur umiddelbart ved siden af stoppestedet og koster 5 € for turen ind til centrum.
Turen til rutebilstationen tager ca. 45 minutter afhængeligt af trafikken.
Stå af ved St. Ypera/kon Leof. Liosion (find evt. flere oplysninger om busforbindelsen HER )
På rutebilstationen Liosion finder I billetkontoret til venstre når i kommer ind i bygningen. Det er en fordel at reservere plads i bussen til Volos ( som vi evt. kan hjælpe jer med hjemmefra )
Turen til Volos fra til Athen ca. 4 ½ time med en pause på 20 min. ca. halvvejs. Billetten koster ca. 27 €.
På rutebilstationen i Volos er der mulighed for at tage en bus til Camping Sikia, eller I kan tage en taxa.
Prisen for 4 personer og bagage er ca. 25€.

THESSALONIKI INTERNATIONAL AIRPORT "MACEDONIA" (SKG)

I Thessaloniki kører lufthavnsbussen lige uden for ankomsthallen
Billetter til lufthavnsbussen købes i et lille skur ved siden af stoppestedet. Pris (2015): 2 €
Bussen til Rutebilstationen tager ca. 40 min +/- afhængigt af trafikken igennem Thessaloniki.
På rutebilstationen, der er bygget som en rotunde med de forskellige billetluger, ligger billetkontoret for Volos lige ved siden af den store cafè inde i bygningen.
Billetten til Volos koster 20€ (2015 priser) og turen tager ca. 2 timer og 20 minutter.
Det er en god idé at reservere plads i rutebilen til Volos! Det kan vi evt. hjælpe jer med.
På rutebilstationen i Volos er der mulighed for at tage en bus til Camping Sikia, eller I kan tage en taxa.
Prisen i taxa for 4 personer er ca. 25 € .

VOLOS AIRPORT "NEA ANCHIALOS" (VOL)

Lufthavnen nær Volos hedder Nea Anchialos (VOL) og ligger ca. 20 km fra Volos.
Air Berlin/Air Nikki flyver på lufthavne fra Hamborg til Volos, typisk via Berlin. Der flyves ca. en gang om ugen.
Fra lufthavnen tager man en bus til rutebilstationen i Volos. Prisen er ca 10 €/person
På Rutebilstationen i Volos er der mulighed for at tage en bus til Camping Sikia, eller I kan tage en taxa.
Prisen i taxa for 4 personer er ca. 25 € .

Vi har muligvis mulighed for at hente jer ved rutebilstationen i Volos (Ved 3-4 personer)